Spørgsmål og svar om danske pronominer

Hvad betyder det egentlig når nogen tilbyder dig sine pronominer? Hvordan kan man vide hvordan andre vil omtales?
Hvilke pronominer har vi på dansk? Og hvor passer de kønsneutrale ind?

Det første du skal vide er, at der findes ikke "naturlige pronominer". Pronominer er nemlig noget vi har fundet på. - Ja, også hvis du altid er blevet omtalt han eller hun.

Det næste du skal vide er, at du kan ikke aflæse folks pronominer bare ved at se på eller lytte til dem.

Hvad er pronominer?
Helt overordnet er et pronomen et ord, der sættes i stedet for et andet ord. På dansk kaldes de stedord.

Når vi taler om personlige pronominer (eller stedord) i forbindelse med kønsidentitet, menes der tredje person ental, hvor mange bruger han/ham/hans eller hun/hende/hendes.
Det er med andre ord kun noget du skal bruge, når du OMtaler en person.

Her kan du se oversigten:

Ofte stillede spørgsmål om kønsneutrale pronominer

Jeg har haft instagram-profilen Tanker Om Køn siden januar 2021, hvor jeg bl.a. har skrevet om danske pronominer. Jeg er efterhånden stødt på rigtig mange personer, der har svært ved at finde hoved og hale i de kønsneutrale pronominer på dansk.

Nedenfor har jeg samlet et udpluk af de spørgsmål og misforståelser jeg oftest er stødt på:

"Hvorfor vil nogen kaldes 'hen', er det ikke svensk?"

Jo, det er det, og det giver da ret god mening at låne ord fra andre nordiske sprog, det gør vi tit i forvejen.

"Okay, men er 'høn' så ikke mere nærlæggende?"

Jeg ved, at det er blevet forslået som kønsneutralt pronomen på dansk i 80'erne eller 90'erne, men der var aldrig rigtig nogen, der tog det til sig. Jeg har efterhånden talt med rigtig mange, der bruger kønsneutrale pronominer og jeg har aldrig mødt en der brugte høn. Jeg har derimod set det brugt nedladende og som the butt of the joke i flere sammenhænge.

"Hvorfor kan I ikke bare vælge ét kønsneutralt pronomen?"

Jeg bliver tit spurgt om det her, især af cispersoner, der ikke kender nogen, der bruger andre pronomener end han eller hun. Mange af dem argumenterer med, at "man skal vælge sine kampe" og at det ville gøre det nemmere at lære dem udenad, hvis der kun var ét nyt pronomen at lære.

Det kan der være noget om, men nu er en gang sådan, at der er blevet lånt fra både svensk og engelsk og det tror jeg ikke lige at folk har tænkt sig at ændre på, bare for at gøre det mere spiseligt for majoriteten.

"Hvor mange pronominer skal jeg lære udenad?"

Først og fremmest kan du øve dig i hen og de som er de mest almindeligt brugte på dansk. Du kan benytte et af de to i stedet for at sige "han eller hun" eller skrive "han/hun".

Derudover skal du faktisk bare lære dem udenad, som bruges af personer som du kender, eller andre personer du omtaler.

"Hvorfor er der nogen, der vil kaldes 'den'?"

At vælge pronominer handler først og fremmest om personlig præference så jeg går ud fra, at en person, der vælger at bruge den-pronomen gør det fordi den synes, at det er det ord der passer bedst til den.Jeg bruger ikke selv den-pronominer, så jeg kan ikke komme med en personlig erfaring på det punkt.

Den hører under fælleskøn som betegner 75% af de danske navneord, herunder mennesker, dyr og planter. Derudover er det et pronomen som folk bruger i forvejen, og det kan være en stor hjælp fremfor at opfinde sine egne. 

"Okay, men hvorfor har du så ikke "det" i din liste?"

Ligesom med høn er jeg endnu ikke stødt på nogen, der bruger det som pronomen. Jeg vil tro, at det hænger sammen med, at det som er intetkøn, oftest bruges om ting, der ikke er levende, men det er bare mit eget gæt.

"Hvorfor vil en person omtales i flertal?"

Når man sammenligner de/dem med det engelske they/them tænker de fleste på det som et flertals-pronomen, men det er også blevet brugt i entalsform om personer man ikke kender i flere hundrede år. En sætning med det engelske they kunne f.eks. være "I had some friends over for dinner last night and someone forgot their umbrella. I hope they come back to pick it up."

"Hvorfor vil skal jeg kalde nogen for Dem? Er personen royal eller hvad?"

Jeg oplever tit forvirring omkring de/dem-pronominer hvor nogen tror, at man skal sige De til personen i stedet for du, men det har intet med den høflige TILtale-form at gøre. Det er kun i tredje person ental, at de/dem/deres bruges. Ligesom med alle de andre pronominer i indlægget her.

"Hvordan skal jeg bøje tillægsordene når en person bruger de/de pronominer?"

Det er vidst et spørgsmål om præference og kan derfor være forskelligt fra person til person. De fleste jeg har mødt, forventer at tillægsordene bøjes i ental, ligesom hvis det var han eller hun. Der er også folk der bruger de/dem som vil have at du bruge flertalsbøjningen. Og folk der ikke har en holdning til om du bøjer tillægsordene i ental eller flertal når du taler om dem.

Nu er du blevet klogere. Hvad kan du så gøre fremadrettet?

Normalisér samtalen om pronominer:
Pronominerne 'han' eller 'hun' er noget de fleste i Danmark får tildelt af de voksne, der er til stede ved ens fødsel, ligesom vores CPR-nummer. Og begge dele er noget, der kan revurderes og ændres senere i livet.

Sådan kan du støtte op:

• Tilbyd dine pronominer sammen med dit navn, i stedet for at spørge om folks pronominer.
• Sæt dine pronominer i din bio, i din emailsignatur og på dine visitkort.
• Lav pronomen-runder til alle møder med nye mennesker, ikke kun i feministiske og queer sammenhæng.
• Sæt pronominer på navneskiltene til møder og større forsamlinger.

Disse tiltag vil støtte op om transpersoner, især de ikke-binære og kønsnonkonforme. De er også med til at styrke forståelsen af, at pronominer ikke er selvfølgelige.

Så øv dig i at gøre dem til en vane, når du møder nye mennesker. Og ikke kun hvis det er fordi der er personer til stede som du er nysgerrig på eller hvor du er i tvivl om deres kønsidentitet.

Hvis du gerne vil lære mere, kan du købe min e-bog "Sådan bliver du pronomen-superhelt" lige her.