Forandring: Nye pronominer

En du har kær beder dig om at bruge nogle nye pronominer om vedkommende, men du synes det er svært. Hvordan skal du forholde dig?

Lysegrøn baggrund. Mørkebrunt omrids af en stor fønix fugl, der rejser sig op af et flammehav i røde, gule og orange farver
Jeg er træt af sommerfuglen som transmetafor. Så lad os prøve med en fønix i stedet for!

I dette indlæg kommer jeg ind på hvilke pronominer der er på dansk, og hvordan de bøjes. Jeg kommer også med forslag til hvordan du kan øve dig i at blive bedre til at bruge de nye pronominer.



Hvilke pronominer, eller personlige stedord, vil personen gerne have at du bruger om vedkommende? Hvis de ikke er på listen her, så hører jeg meget gerne fra dig (du kan skrive til mig i kontaktformularen).



Hvornår skal jeg bruge de nye pronominer? Behøver jeg gøre det når personen ikke er der?

Det korte svar er: ALTID.

Og JA, også selvom vedkommende ikke er til stede!

Dertil skal selvfølgelig tilføjes, at du ikke skal bruge de nye pronominer hvis du er sammen med nogen som ikke ved at din kære har ændret dem.


Hvis den du har kær har skiftet pronominer eller er i gang med at prøve et nyt sæt af så vid, at personen har delt dem med dig fordi hen stoler på dig. Det er vigtigt, at du håndterer denne nye viden med varsomhed og evt. diskretion (hvis personen ønsker det). Derfor skal du spørge ind til og holde styr på om der er nogle situationer hvor du alligevel ikke skal bruge de pronominer om personen, som du er i gang med at øve dig i.


Al begyndelse er svær. Og du vil komme til at lave fejl.

Ret dig selv med det samme når du gør det. Jeg plejer at sammenligne det med når ens telefon laver en autocorrect og man skriver rigtig ord nedenunder som en rettelse.


Den bedste måde at vænne dig til din kæres nye pronominer er ved at træne det.

Du kan f.eks. øve dig for dig selv ved at:

  • Skrive sætninger ned om den du har kær, hvor du øver det nye sæt af pronominer. Eller sige de nye pronominer højt foran spejlet eller et billede af din kære.

  • Optage en lille video eller lydfil hvor du bruger din kæres pronominer korrekt, hen vil sikkert sætte pris på det, hvis du har mod til at sende videon til hen bagefter.

  • Hvis du har gamle fotos af personen på SoMe, så gå ind og ret evt. tekst så det passer med de nye pronominer. OBS! Selvfølgelig kun hvis personen "er ude" på SoME


Du kan også øve dig med din ven (OBS! Selvfølgelig kun med én som du ved med sikkerhed, at din kære er “ude til”! )

I kan f.eks. træne sammen ved at:

  • Tage en snak eller en chatsamtale hvor I øver jer i at bruge de nye pronominer sammen.

  • Rette hinanden når I begår fejl, det vil helt sikkert ske. Forsøg at tage godt imod rettelserne, det her handler ikke om jer. I er i gang med at lære nyt sammen for at støtte en person som I holder af.


Hvis du gerne vil lære endnu mere om danske pronominer kan du mit blogindlæg FAQ om danske pronominer.



Tak fordi du læste med.

Hvis du lærte noget nyt, så overvej at støtte mit arbejde ved at betale et månedligt beløb for min aktivisme.

28 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Forandring