TV-serier for queer teens

Jeg bliver tit spurgt hvor man kan finde relevant trans- og queer repræsentation, som man kan foreslå til sin teenager eller se sammen med dem. TV-serierne er på engelsk, men de har mulighed for danske undertekster.

Skriv endelig en kommentar med flere anbefalinger!



TV-serier:

Sex Education

Netflix, 2019

Sprog: Engelsk (og danske undertekster)

Netflixs aldersgrænse er 16+

Photo credit: Netflix
Photo credit: Netflix

Sex Education er en humoristisk og divers ungdomsserie, der foregår i en lille forstad i England. Serien følger især Otis, som bor alene med sin fraskilte mor, Jean, der er sexolog og parterapeut.

I starten af første sæson beslutter Otis sig for at gøre et godt indtryk på Maeve, ved at starte en sexolog-samtale-klinik på skolens udendørs toilet hvor eleverne kan betale sig fra at sætte sig i en bås og få anonyme råd fra Otis, der sidder i båsen ved siden af.

Serien har en bred diversitet af kroppe, hudfarver og seksualitet i de første to sæsoner. I sæson tre introduceres vi også til to nonbinære personer, og nogle af de udfordringer som de oplever med den nye rektors tilgang til de unge mennesker.



HeartStopper

Netflix, 2022

Sprog: Engelsk (og danske undertekster)

OBS: Den danske Netflix har sat aldersgrænsen 7+, men jeg har set den er 14+ andre steder. Der er svære og vigtige emner i serien, bl.a. samtykke, mobning, queerfobi, transfobi og senere (i hvert fald i tegneserien) selvskadende adfærd, depression og spiseforstyrrelser. Tænk over hvad jeres barn er modent til, og overvej at se den selv først eller sammen med dit barn.

Photo Credit: Netflix og Alice Oseman
Photo Credit: Netflix og Alice Oseman

Heartstopper er en ungdomsserie, der netop er udkommet dette forår, baseret på Alice Osemans tegneserie med samme titel.


Det er fortællingen om Charlie Spring, en 15 årig, homoseksuel dreng der går på en drengeskole sammen med sine venner Isaac og Tao. I starten af skoleåret kommer Charlie til at sidde ved siden af Nick og der går ikke lang tid før de bliver rigtig gode venner. Tao advarer Charlie mod at forelske sig i Nick, "som tydeligvis er heteroseksuel".

Tao, Isaac og Charlie har også en veninde, Elle, som plejede at gå i deres i klasse, men hun er flyttet over på naboskolen efter hun begyndte sin sociale transition. På den nye skole holder Elle sig mest for sig selv, men med tiden bliver hun venner med Tara og Darcy, og de to vennegrupper begynder at lære hinanden at kende på tværs.


Indtil videre er der kun en sæson, og der er med sikkerhed mindst en sæson mere på vej. Tegneserien som tv-serien er basseret på er dog oppe på 4, snart 5 bøger.



She-ra and the Princess of Power

DreamWorks, 2018

Sprog: Engelsk (kan findes med danske undertekster)

Photo Credit: DreamWorks
Photo Credit: DreamWorks

OBS: Der er både en serie fra 1985 og en reboot fra 2018, det er rebooten som anbefales. Jeg har ikke selv set serien, men jeg har fået den anbefalet så tilpas mange gange med stor begejstring fra både unge og normkritiske voksne, at jeg godt tør give anbefalingen videre uden at have screenet den selv.


Fortællingen om den unge Adora, også kendt som helten She-Ra, der sammen bekæmper ondskab med sin gruppe af magiske prinsesser. Serien er gennemsyret af queerness og har vundet mange priser for sin LGBTQIAP+ repræsentation. Det har den naturligvis også fået en masse kritik for, fra personer der frygter "the gay agenda".


31 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle