Vejen til mit navn


Grøn baggrund med navnt Ivy-Oak skrevet med en skråskrift agtig font. Ved siden af er omridet af et efeublad og to agern

"Sikke et pænt navn!"

"Tak, jeg har selv lavet det."



Jeg bliver tit spurgt ind til mit navn.

Den korte version: Nej, jeg har ikke altid heddet Ivy-Oak og ja, jeg har selv fundet på det. Den lange version kan du læse i blogindlægget her.


Det navn jeg fik tildelt

Mine forældre gav mig et typisk skandinavisk pigenavn da jeg blev født.

Jeg ved, at de bl.a. havde Frederikke og Cecilie i spil, inden de besluttede sig. Jeg fik ikke et mellemnavn, men et efternavn fra dem hver.

Siden jeg var 5-6 år er jeg mest blevet kaldt et kælenavn, der var en forkortelse af mit juridiske navn. Det var nærmest kun min klasselærer gennem 10 år, der insisterede på at bruge mit fornavn i stedet for kælenavnet. Og nogle gange mine forældre, hvis de ville tydeliggøre alvoren af en samtale.


Da jeg gik på HF overvejede jeg at ansøge om at skifte fornavn til mit kælenavn, men jeg fik aldrig gjort noget ved det. Alle jeg mødte kaldte mig mit kælenavn og det var fint nok for mig.

Da jeg blev uddannet pædagog i 2012 var jeg 24 år og tænkte, at jeg hellere måtte begynde at bruge mit fornavn på min kommende arbejdsplads. Det var vidst et forsøg på at blive taget mere alvorligt når nu jeg skulle ‘være voksen og ansvarlig’. Og jeg havde en idé om, at det i forvejen kunne være svært for mig at blive taget alvorligt som ung, nyuddannet og uden erfaring som forælder.


Efter et par år i arbejde som pædagog på 0-6 års området besluttede jeg mig for at tage en overbygning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Her havde jeg ikke længere travlt med, at nogen skulle se mig på en bestemt måde og jeg gik igen tilbage til at bruge mit kælenavn. Mit juridiske fornavn blev kun brugt på eksamens-opgaver og de fleste af dem jeg boede på kollegium med anede ikke, at jeg havde et andet navn end mit kaldenavn.


Min partner og jeg lærte hinanden at kende perifært som teenagere og han kendte mig kun under kælenavnet. Vi blev gift i 2015 og her skiftede jeg min mors efternavn ud med min partners engelske efternavn. Jeg beholdt min fars efternavn sammen med mit nye.

Da vi blev forældre med vores første barn blev mit juridiske fornavn brugt hele tiden. Både i forbindelse med graviditet, fødsel, sundhedsplejerske og mødregruppe. Jeg forsøgte at indfinde mig med min nye rolle som “mor” og at mit juridiske navn var en del af den rolle....


Mit navn på kønsrejse

Da jeg fandt ud af, at jeg er nonbinær gik der ikke ret lang tid før jeg vidste, at jeg ville skifte navn. Officielt. Juridisk. Nu.

Jeg var i tvivl om jeg skulle ansøge om mit kælenavn som fornavn. Det navn havde altid føltes meget mere som mig end mit officielle navn. Og det ville helt klart være det nemmeste for alle omkring mig.

Men jeg besluttede mig for, at jeg var færdig med at være easy-going. Og at jeg ville markere min kønsrejse med et helt nyt navn.

I starten kiggede jeg mest på de navne, der i forvejen er godkendt af Familieretshuset som unisex navne, f.eks. Ridley, Storm og Jamie. Jeg kunne godt lide tanken om have et navn, der blev læst kønsneutralt.

Jeg befandt mig i en række engelsksprogede grupper for transpersoner og stiftede bekendtsskab med mange kreative navne, herunder klichéen om, at nonbinære valgte at opkalde sig selv efter objekter og naturfænomener. Jeg kunne godt lide begge dele og gik på jagt efter et naturnavn.


Undervejs faldt jeg over det her screenshot:


Det var sådan at ideen om et dobbeltnavn, der rummede både noget feminint og noget maskulint tog form. Jeg ville stadig gerne have, at mit navn skulle have et nature vibe og passe sammen med min families engelske navne.


Som I ved, endte jeg på Ivy-Oak


Her vil jeg fortælle lidt om hvorfor jeg valgte de to navne.

Navnet Ivy har jeg længe været rigtig glad for, så det tog ikke ret lang tid før jeg valgte det som det ene af mine to navne.


For mig er Ivy et let, luftigt og semi-feminint navn.

Jeg har altid godt kunnet lide vedbend-planten som kravlede op af muren på det hus jeg voksede op i. Ivy er en stedsegrøn plante, der aldrig smider alle sine blade på en gang, men forbliver grøn gennem vinteren og jeg elsker deres farve.

Jeg kan også godt lide Poison Ivy fra DC, som er mega queer og badass.


Oak var sværere at finde. Jeg var igennem en række mere 'klassisk maskuline' navne, men besluttede mig i sidste ende for at holde mig til naturtemaet. For mig er Oak et navn fuld af kraft som de store, gamle egetræer. Jordnært, stærkt og tungt.

Et egetræ kan overleve næsten alt, den styrke vil jeg gerne have med mig i mit navn. Jeg kan lide at Oak er kort og har kant.


...Og den dobbelte Pokémon-reference krydrer lige det hele med lidt nørdet 90’er nostalgi... Hvis jeg en dag får en doktorgrad i et eller andet obskurt, så vil jeg insistere på at blive kaldt for Professor Ivy-Oak.

29 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle