Betakursist på Byg din Karakter, 2022

Sanne Munk Jensen

hun/hende, forfatter og foredragsholder
www.sannemunkjensen.dk
Foto: ©HEIN Photography

Den største forandring for mig var en ny bevidsthed om mine egne privilegier.
Dernæst en synliggørelse af, hvordan man bruger repræsentation på en måde, som er naturlig i ens skriveproces og som også er i orden med dem man repræsenterer.

Jeg var rigtig glad for videoerne!

Ivy-Oak har en virkelig præcis og klar, og samtidig rolig og behagelig måde at undervise på i sine videoer.  
Tekst alene kan godt virke meget hårdt og nærmest konfronterende belærende, og derfor kan sociale medier også godt føles lidt på samme måde, men det at der var et venligt ansigt, der forklarede det hele, det synes jeg virkelig var behageligt. Og det gjorde faktisk at der var flere af videoerne som jeg bare bingede i træk, fordi det var så spændende.
Der var flere gange, hvor der var specifikke ting jeg gerne ville høre mere om, og så kom det i næste video. Det var veludført og godt bygget op. Jeg følte mig oplyst, når jeg havde set en video, jeg følte mig ikke talt ned til eller talt henover hovedet på. I stedet blev jeg taget seriøst, men blev også taget lidt i hånden.
Jeg kan godt føle sig lidt skældt ud af folk, der fortæller om de mikro-aggressioner, de oplever, og jeg forstår virkelig også, at de kan miste tålmodigheden og blive trætte og få lyst til at sige tingene sådan lidt "hvad fanden er det I ikke forstår?`"-agtigt. Og det var bare så dejligt, at det ikke var den måde kurset var sat op på. Det var så meget med positivt fortegn og mere handlingsanvisende end at man som majoritets-kursist føler sig dunket oveni hovedet.


Jeg har lært at imødekomme nonbinære personer bedre også i hverdagen.
Nu er jeg 44 år, og jeg kan godt mærke, at hvis jeg ikke er opmærksom og hele tiden følger med, så er der nogle ting, som jeg pludselig har svært ved at sætte mig ind i. Jeg har f.eks. haft svær ved helt at forstå det her med at være nonbinær – hvad vil det sige, hvordan kommer det til udtryk, hvad kræver det af mig, osv. Jeg har følt mig enormt usikker på hvordan jeg gebærder mig i det, og hvordan kan jeg gøre det på en måde, der ikke virker forceret, men som heller ikke kommer til at skade nogen. Jeg har fx tidligere undervist unge personer, der ikke var ciskønnede, og hvor jeg kom til at omtale dem forkert flere gange, og selvom de var søde og forstående var det enormt væmmeligt for mig at sige forkert, fordi jeg følte, jeg gjorde dem fortræd uden overhovedet at ville det. Siden har jeg været meget bevidst om at her var noget jeg skulle lære, for det havde jeg virkelig ikke lyst til at gentage. Og det kræver en indsats af mig, både som forfatter og underviser og menneske i det hele taget.
Så udover at jeg har fået mere viden og redskaber til at skrive ikke-binære karakterer, har kurset også gjort mig bedre ude i den virkelige verden. Jeg er blevet ret god til pronominer, og jeg synes, jeg har fået en meget større forståelse for forskellige typer af køn og kønsidentitet.

Hvis det havde været et fysisk kursus eller med krav om fremmøde hver dag, ville det have afholdt mig fra at deltage, men fordi det er online og jeg kunne tage videoerne i mit eget tempo passede det så fint ind i min dag. Live-sessionerne gjorde det til et forpligtende fællesskab, så jeg følte at jeg lige skulle nå at catche up frem til de datoer. Det var motiverende for mig.


Der er måske mange, der tænker om en forfatter, der forsøger at skrive inkluderende, at man bare er sådan en lille parasit, der bare prøver at suge nogens historie til sig og udnytte folk. Men der findes altså rigtig mange forfattere, som gerne vil bruge de redskaber de har, uden at snylte på andre, og som faktisk gerne vil gøre sig umage. Det er et større arbejde, og det kræver tid og fokus, hvis man gerne vil inddrage andre og deres erfaringer for at skabe god repræsentation, men jeg synes også det er tiden værd. Man får virkelig meget forærende, som er brugbart både for dit værk og for dig selv. Som forfatter er man vant til at lave research, og det skal vi også vænne os til at gøre med levede erfaringer hos minoriteter.

Jeg vil anbefale Ivy-Oaks kursus til alle de YA-forfattere jeg kender, indenfor alle genrer. Og til folk, der gerne vil være forfattere. Kurset er ikke et quick-fix, det er til forfattere og kommende forfattere, der gerne vil oplyses og udfordres og har lyst til at gøre sig umage i deres repræsentation. Og på kurset får man i hvert fald lyst til at gøre sig umage!