E-bogen "Sådan bliver du pronomen-superhelt"
Stine Roel
Hjemmesidementor og co-creator
www.stineroel.dk
Jeg er blevet opmærksom på, at jeg skriver ekskluderende i mine tekster - så jeg holder mennesker, jeg faktisk gerne vil henvende mig til udenfor. AV!
Til gengæld har jeg også lært, hvordan jeg MEGET nemt kan rette op på det - og endda helt uden at teksten kommer til at føles underlig.
Jeg fik et helt afgørende argument, jeg kan bruge overfor dem, der mener, at det er noget pjat at forholde sig til pronominer:
Du skal behandle andre, som de beder dig om at behandle dem.
Sådan bliver du pronomen-superhelt er letlæst og nem at tage i brug.
E-bogen har gjort mig klogere på mine egne blinde vinkler. Jeg har lært at jeg sagtens kan skrive inkluderende tekster uden at ændre noget drastisk.
Jeg er glad for, at der nu findes et meget konkret, let-læseligt og -forståeligt forklarings- og opslagsværk. Et dyrt og tidskrævende produkt havde jeg desværre nok ikke fået købt.
Stine blev hurtigt pronomen-superhelt
To uger efter at Stine havde købt e-bogen og fortalt mig om sin læring, skrev hun en ny besked til mig:
Stine blev opmærksom på, at hun tidligere er kommet til at ekskludere nogle personer i sine tekster f.eks. ved at omtale kunden som ‘hun’ eller ‘han’.
I denne opgave for en kunde lykkedes det hende at skrive en helt jordemoder-hjemmeside uden at kønne den gravide og de andre personer, der måtte være omkring den gravide/fødende. “Jeg er meget mere opmærksom på ikke at antage et køn - hverken på en ægte person - eller på en person jeg forestiller mig,” fortæller Stine og uddyber, at hun også har fået helt konkrete redskaber til hvordan hun nemt kan gøre sine egne og sine kunders tekster mere kønsinkluderende.